tirsdag den 2. februar 2016

Tema-tirsdag #114: Jeg marathonlæser bogserier

Jeg har aldrig været den helt store serielæser. Både fordi jeg sjældent bevæger mig i genrer, der danner grobund for hele bogserier, og fordi jeg altid er meget forsigtig med at påbegynde en bog, der ikke umiddelbart afsluttes. Bogserier virker altid som et skræmmende stort projekt, der kræver megen overvejelse – for sommetider føles det som om, at der er en usynlig kontrakt mellem en læser og en forfatter, og at når noget er startet, bør det føres til ende. Og på den måde kan man pludselig føle sig forpligtiget til at læse tre middelmådige bøger for at færdiggøre et enkelt historieforløb. Jeg bryder mig ikke om tanken.
Men selvfølgelig er man ikke forpligtiget til at læse den anden bog i en serie, fordi man har læst den første. Selvfølgelig bør læsning altid være en fornøjelse og ikke en forpligtigelse, og selvfølgelig kan man stoppe en serie, hvor og hvornår, man vil – eller man kan holde en pause og vende tilbage til bogseriens univers, når humøret, tiden og omstændighederne passer bedre. Selvfølgelig kan man det. Jeg gør det bare ikke.

Jeg er, hvad man med rette kunne kalde en marathonlæser. Hvis jeg påbegynder en bogserie, og jeg ved, jeg gerne vil læse videre, så læser jeg videre med det samme. I min verden efterfølges bog et altid af bog to, og hvis en hel bogserie er udkommet, læser jeg den altid i ét, langt stræk. Jeg afslutter altid et projekt, før jeg påbegynder et nyt. Og intet sted er det så tydeligt som i min serielæsning.
I mange år troede jeg faktisk ikke, at man kunne gøre det anderledes. Da jeg var yngre, lod jeg ofte være med at begynde en bogserie, hvis ikke alle bøger i serien var udkommet. For jeg ville læse det hele i en sammenhæng. Også selvom der var tale om en historie, der blev delt op i flere bidder. Jeg forstod ikke, hvorfor så mange havde så mange ulæste fortsættelser stående på deres bogreoler, for det faldt mig aldrig ind, at man kunne holde pause midt i et læseprojekt. Det virkede ganske enkelt forkert. Og det gør det måske til dels stadigvæk.
For sagen er den, at hvis jeg først ligger en bogserie fra mig og holder pause mellem fortsættelserne, så er det usandsynligt, at jeg nogensinde vender tilbage. Bøger er universer, og for at jeg stadig skal kunne navigere rundt i de svimlende sidetal, huske og elske karaktererne, kende faretegnene og bevare min begejstring, har jeg brug for at læse fortsættelser, mens jeg endnu husker forgængerne. Jeg bliver nødt til at læse videre, mens mit hjerte hamrer på karakterernes vegne, mens mine tanker kredser om det næste udfald, og mens min bekymring og tvivl på den lykkelige slutning endnu eksisterer. Jeg bliver nødt til at læse videre, imens jeg stadig befinder mig i historien og ikke distraheres af alle de andre bøger omkring mig; mens jeg stadig oplever interessen og ikke blot skal genkalde mig spøgelset af den. 

Jeg marathonlæser bogserier. Fordi jeg kender ikke rigtigt andre måder at læse dem på. 

Hvad med jer? Er I også marathonlæsere, eller nyder I at læse bogserier i mindre afbræk – at holde pauser og vende tilbage til en sød genforening? Deler I jeres serielæsning op, eller sluger I den også bare helt, når I kan komme til det? 

22 kommentarer:

  1. Jeg kan både være marathonlæser eller typen der læser en bog ad gangen med afbræk af andre bøger. Det kommer faktisk lidt an på bogserien og om den første bog har fanget mig helt vildt eller ej :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah, ja :) Hvis den første bog i serien ikke begejstrer mig, læser jeg sjældent videre. Jeg har ikke tålmodighed til det :)

      Slet
  2. Jeg har det for det meste lige som dig - jeg foretrækker at vente med at læse en serie til alle bøgerne er udkommet, så jeg kan læse dem alle i træk. VED MINDRE at serien ikke er en serie som sådan, men derimod handler om forskellige karakterer og historier bare i det samme univers - så kan jeg godt holde pause, for så føltes hver bog som om at den godt kan stå for sig selv.
    Hvis jeg går igang med en bogserie, hvor jeg skal vente 1 år på at den næste bog udkommer, ender jeg ofte med at genlæse de tidligere bøger i serien før jeg læser den nye, for ellers kan jeg ikke sætte mig ordenligt ind i universet, da jeg glemmer hvad der sker når jeg læser 70 andre bøger på et år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er ret moderne for tiden med serier, der skifter hovedperson og egentligt er separate fortællinger. Det er et sjovt fænomen. Men også lidt hyggeligt.
      Jeg følger mig også ofte forpligtet til at genlæse en serie, hvis der er gået flere år mellem udgivelserne. Det er sommetider et omfattende fænomen :)

      Slet
  3. Jeg er altid lidt på jagt efter en ny serie, men bliver desværre ofte skuffet, og stopper for det meste efter den første bog. Men når det endelig sker, at jeg bliver grebet af #1, og vil videre til #2 og #3 osv., så sparer jeg på bøgerne og strækker den så længe som jeg kan - jeg elsker at have noget at glæde mig til :-) Så nej, absolut ikke marathonlæser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også ofte stoppet efter første bog. Jeg læser kun videre, hvis jeg har lyst :)

      Slet
  4. Interessant indlæg! Jeg kan godt se pointen i at læse serier til ende på én gang. Da jeg læste Harry Potter, ville jeg ønske, jeg kunne have gjort det, men i retrospekt er det nu også rart at huske tilbage på den forventningsfulde tid mellem bøgerne.

    Jeg læser sjældent serier. På stående fod kan jeg kun huske Harry Potter, På Kanten-serien og Artemis Fowl (som jeg aldrig færdiggjorde). Og så er der selvfølgelig de serier, hvor jeg ikke føler, jeg absolut skal læse alle sammen (De 5 -bøgerne og James Bond-bøgerne for eksempel).

    Lige nu læser jeg jo Min Kamp. Da jeg havde læst bind 1 fortsatte jeg med bind 2 uden pause eller omtanke, fordi jeg bare måtte læse videre. Efter bind 2 havde jeg det på samme måde, men jeg kunne samtidig mærke, at jeg måske havde brug for en lille pause, da jeg begyndte at se Knausgård i alt, jeg foretog mig - selv i mine drømme! (hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting hihi). Han kom lidt for tæt på - måske er det fordi, det er tættere på virkeligheden end mange andre serier, fx Harry Potter, men jeg begyndte at føle, at jeg kendte ham, og det skræmte mig faktisk lidt. Giver det mening? Det er også lidt skræmmende at vide, det slutter på et tidspunkt. Men det gælder vel for alle gode serier... Ikke desto mindre så glæder jeg mig helt vildt til bind 3, og begynder nok alligevel på den snart.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah, ja. Det er nu også meget fint med de HP-minder. Jeg har de samme. På den måde var det også rart at være med, når tingene skete, og når hele verden også læste bøgerne.

      Og åh, dine varme ord om Knausgård minder mig om, hvor meget jeg burde læse ham. Snart. For det lyder så lovende og som sådan en læseoplevelse. Og ja, jeg forstår godt hvad du mener. Det personlige udgangspunkt er altid lidt nærere, er det ikke?

      Slet
  5. Jeg foretrækker helt sikkert at maratonlæse serier, men oftest gør jeg det ikke af den ene grund, at hele serien ikke er udkommet og jeg er for utålmodig til at vente..

    Mange serier, som jeg har skulle vente flere år på at få afsluttet, har dog mistet værdien og spændingen undervejs og ofte er jeg bare vokset fra serien...
    Jeg forsøger dog altid at få dem afsluttet før eller siden - jeg hader nemlig 'unfinished business' på den front.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja. Jeg hader også at vente, når jeg glæder mig. Tror dog alligevel kun jeg venter på 1-2 bøger i en serie lige nu. Men jeg læser selvfølgelig heller ikke så mange af slagsen.

      Og det kender jeg alt for godt. Man ændrer sig jo hele tiden som læser og som menneske.

      Slet
  6. I used to be a massive book series reader but I never liked the idea of waiting for the next books to come out. So, if I came across a book series I wanted to read, I used to wait for all the books to come out (with the exception of Harry Potter) and read them all in one big go. However, my reading habits have changed and although I like to wait until all the books, or the majority of them, in a series are out I take my time with them. I read one and then others, and then I pick the sequel and so on. I don't know why the change but it has worked for me so far.

    SvarSlet
    Svar
    1. Great if it's working for you! I still haven't got the discipline to leave a book series and then come back. I quickly lose my interest.

      Slet
  7. Jeg starter sjældent på en serie før jeg har alle bøgerne. Fordi så bliver jeg ikke efterladt med en uudholdelig cliffhanger eller står i en situation, hvor jeg ikke kan huske hvad serien handler om. Til gengæld så ender jeg også nogle gange med en følelse af at have spildt mine penge, hvis jeg ikke bryder mig om serien.

    Og jeg hader det når jeg er kommet til at købe en bog, som så viser sig at være den første i en serie. Jeg gjorde det fornyligt, hvor det viste sig at der var planlagt 24 bøger i serien. Der blev jeg meget træt...

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis. Det er så rart at kunne læse det hele på én gang – men åh, købedilemmaet kender jeg kun alt for godt!

      Og 24 bøger? Pyha. Det kan da kun stresse.

      Slet
  8. Jeg vil også helst have alle bøger er ude, for jeg vil for det meste gerne læse mere, men hvis jeg først har en film vil jeg mange gange have mere.
    Så jeg ville først læse Harry Potter, da alle bøgerne var ude, men det var da film 5 var ude, så jeg ville vente til de sidste 2 film var ude, da det så blev 3 mere, var en streg i regningen. 10 dage efter den 8 film var alle 7 bøger læst. Mangler dog stadigvæk den sidste bog i immortal instrument og måtte vente 4 måneder på den sidste og 13 bog i true blod serien.
    Følte dog aldrig jeg manglede noget i jordens børn serien.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, vildt at vente så længe med HP-serien. Sikke en oplevelse det må have været :)

      Jeg læste også den første bog i 'Jordens børn'-serien og kom aldrig videre. Det interesserede mig ikke nok :)

      Slet
  9. Jeg ville ind imellem ønske, at jeg var marathonlæser, for jeg vil gerne være lidt bedre til at få læst bøgerne med kortere tid imellem :-)

    Der er selvfølgelig tilfælde, hvor jeg starter på en serie, der ikke er færdigskrevet, og det giver nogle naturlige pauser, men der er også tilfælde, hvor der kan gå 1-2 år før, at jeg kommer videre med en serie. Måske skyldes det, at jeg læser mange serier i det hele taget. Måske kan jeg bare godt lide at læse ret varieret. Og måske skyldes det især, at en del af serierne består af meget tykke bøger, og jeg sjældent er i humør til at læse 3 x 700 sider i træk - også selvom jeg er ret vild med den verden og den fortælling :-)

    Men ofte tror jeg også, det skyldes, at jeg køber første bog i en serie. Hvis jeg godt kan lide den, skal jeg så først have bestilt de næste bøger i serien, så der opstår næsten altid en pause uanset hvad.

    ... og efter alle disse refleksioner kan jeg så i øvrigt afsløre, at jeg i marts har tænkt mig at købe bog 2+3 i to serier, jeg netop er gået i gang med, samt læse disse fire bøger i selvsamme måned. Wish me luck ;-)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du har helt ret. Jeg er også midt i nogle bogserier, der ikke er færdigskrevet endnu (Fairyland-serien f.eks.), og på sin vis er det rart at have noget at se frem til. At trække læseoplevelsen i langdrag.

      Og god pointe med hjembestillingen af bøger. For ja, selvfølgelig skal man lige teste en serie af – og så må man pænt vente på, at de næste bøger kommer med posten, hvis det er en succes (det skete for mig med 'Hunger Games'. Åh, det var hårdt at vente!).

      Uh, sejt med serielæsningen! Jeg krydser mine fingre ;-)

      Slet
  10. Jeg sidder med samme dilemma, har lige opdaget at den fantastiske serie Outlander er en bog!
    Juhuu, eller dvs. det er en bogserie på 8 bøger hvoraf at kun den første er udkommet på dansk.
    Skal jeg nu købe den og vente på næste bog? Eller skal jeg vente til der er kommet flere?
    Jeg er i vildrede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke et dilemma! Jeg læste faktisk "Outlander" for et par år siden, og jeg er aldrig kommet videre end 1'eren. Mest af alt, fordi jeg ikke brød mig om den.

      Slet
  11. When it comes to marathoning book series, I always wait till the next book and just have a marathon with all the books I have now and the new books I have now. I did that with the Infernal Devices series-when I brought the second book, I instantly re-read the first one before I read the second one so I can understand it. But unlike the other book series I have, like the Black Dagger Brotherhood that I'm getting in pieces, I just go ahead and read that book or when the mood strikes, I'll read all of them all at once.

    SvarSlet
    Svar
    1. Yes, it feels so good to marathon a series. To both get the ending and the beginning.

      Slet