tirsdag den 1. marts 2016

Tema-tirsdag #117: Kan du koncentrere dig om din læsning?

En dampende kop te i et yndlingskrus. En luksuriøs hjørneplads i sofaen med tæppe og puder. Og en bog foran dig, som du i ugevis har glædet dig til at læse. Uret tikker, men det er ligegyldigt – det er endelig blevet læsetid, og du har et par dyrebare timer foran dig, som du har øremærket til dig selv, til stilheden og til læsningen. Først skal du bare lige tjekke et eller andet på din telefon ... 

Ovenstående scenarie er mere genkendeligt, end jeg vil indrømme. Og det er det nok for mange. For er det ikke i virkeligheden det moderne menneskes største problem? At vi så gerne vil være til stede alle steder i nuet, at vi slet ikke er i nuet alligevel? Telefonen er en forlængelse af os selv, og vi samler den op uden at tænke over det. Hånden føles tom uden telefonen i den. Og den ligger ved siden af os med samme selvfølgelighed, som vi bruger til at montere sko på fødderne. 
Jeg er på ingen måder teknologiforskrækket eller mobilmodstander som sådan. Jeg tror på, at de mange funktioner og online fristelser som mobilen symboliserer er en uundgåelig del af fremtiden og nutiden, og jeg tror, at min mobil i lige så høj grad er et værktøj som et legetøj, der er lige dele hjælpsomt og forstyrrende. Intet er sort/hvidt, og det gælder naturligvis også mobilforbrug.
Men jeg ved også, at forbrug sommetider bliver til misbrug. Og at min mobils konstante, selvfølgelige tilstedeværelse sommetider modarbejder mig. Jeg ved, at jeg sommetider bruger mere tid på at instagramme en bog end på at læse en bog – også selvom målet var det modsatte. At min telefons lys ved siden af mig og nye meddelelser fra Twitter sommetider forstyrrer mig unødvendigt meget, når jeg læser, fordi jeg bliver nødt til at læse online såvel som offline. Og der har været dage, hvor jeg har sat mig til rette i sofaen for at nyde en sød læsestund og i stedet spildt hele tiden i et tomrum af YouTube-videoer, Instagram-klikkeri og Goodreads-opdateringer. Hvilket selvfølgelig også er fint nok indimellem, men havde været endnu finere hvis jeg blot havde det planlagt det sådan. At sætte tid af til at læse og ikke få læst er sådan en skuffelse. 

Online forstyrrelser af læsning er et mærkeligt fænomen. Især fordi læsning af papirsbøger nok er det mest analoge, der findes. Der er intet, der opfordrer til klik eller internetstrejferi i en bog. En bog er derimod en invitation til fantasiflyveri, til tanker og til stille sidevenden. Alene og måske senere i diskussionsselskab. Men i selve læseøjeblikket er man alene. Offline i sin egen drømmeverden.
Læsning er, og har altid været, en fordybelseskunst. Forudsætningen for at læse en bog er at koncentrere sig om den. At fokusere på linjerne, at sammenkæde ordene og danne matchende billeder i sit eget indre. Traditionelt set har det altid været svært at multitaske, imens man læser (lydbøger har gjort det nemmere for nogle), men for papirbogslæsere forbliver øjnene på papiret en forhindring, der er svær at overkomme med en mobil i hænderne samtidig. Og fordi brug af mobilen ofte involverer sin egen form for læsning, bliver kombinationen af de to umulig. Man må vælge; mobilen eller papiret.
Dermed ikke sagt, at valget er urimeligt svært for mig. Oftest læser jeg for at læse og lægger hurtigt telefonen fra mig, når den distraherer for meget. Men de små koncentrationsbrud går mig på. Før kunne jeg læse i timevis, forsvinde i dagevis, og glemme alt omkring mig når jeg læste en god bog. Nu er mine drømmevisioner ofte afbrudt af små mobilpauser på alt fra et halvt minut til fem, fordi jeg lige skal se noget, gøre noget, skrive noget. Og de mange små koncentrationsbrud ødelægger sammenhængen. Fornemmelsen af at forsvinde ind i en bog er sværere at opnå, når man lige skal tjekke mail, Instagram og Twitter i mellemtiden.

Helt i samme tråd, tippede Ann-Christine for nylig om en app, hvis formål er at styre dit telefonklikkeri. App'en hedder Forest, og går ganske enkelt ud på at du planter et træ, og selv bestemmer hvor lang tid, træet skal vokse. Siger du f.eks. 10 minutter, kan du ikke gå ud af app'en i 10 minutter – og hvis du gør, bliver dit træ ikke plantet. Når du er inde i app'en, tæller den minutterne (og sekunderne) for dig og kommer med små heppehilsner undervejs.
For mig har det tankevækkende ikke været at sætte app'en til i en time. Det tankevækkende har derimod været at sætte app'en til i en time, give mig til at læse og næsten helt ubevidst tage telefonen op for at kigge – for at konstatere, at der kun er gået 5-7 minutter uden jeg kunne lade min telefon være. Det er lige dele skræmmende og tankevækkende. Og jeg er så glad for at have midlerne til at stoppe op og tænke over det. Læsning er mit frirum, og jeg burde ikke have behov for at overspringshandle midt i min yndlingstid. 

Kan du koncentrere dig om din læsning? Bliver du også sommetider offer for mobilklikkeri og ligegyldigt internetlæsning alle andre steder end i den bog, du havde tænkt dig at læse? Eller er det ikke et problem for dig overhovedet? Hvordan håndterer du distraheringer, når du læser – af både den virkelige og den virtuelle slags? 

33 kommentarer:

  1. Overvejer stærkt at afprøve app'en, den lyder virkelig god til formålet, men også lidt sjovt, at man har behov for app til at holde sig fra sin telefon :D

    Jeg har selv problemer med det, men jeg kan også mærke, at der er stor forskel på, hvor meget jeg bliver distraheret. Det har tit noget at gøre med, at jeg er en smule stresset i forvejen og derfor ikke rigtig kan finde ro. Ellers plejer jeg at lægge min telefon til at lade i et andet rum, for så gider jeg ikke rejse mig fra sofaen for at hente den. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er virkelig også glad for den! Hvor ironisk det end er med en app til at stoppe ens apps :b

      Og du har nok ret. Der er flere faktorer involveret. Men åh, hvor er det irriterende!

      Slet
  2. Kunne ikke have sagt det bedre selv.. Det er klart hvad der fælder mig tit.. Hader at det næsten lyder som om jeg tvinger mig selv til at læse men den der afhængighed at man lige skal tjekke er skræmmende... Og det jo ikke kun ved bøger.. skal jo gå i biffen for at se en film hvis jeg vil være 100% fokuseret på den :|

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis. Det er sådan en tidsrøver. Og så unødvendigt, når man tænker over det ...

      Slet
  3. This is a rather interesting topic. I normally put my phone away when I'm reading because I know that if I keep it with me I will get no reading done. When ever my phone chimes, I have to check it and it's a waste of time. As long as I'm expecting a call or I'm planning something with friends, I put it away. It's a tad sad to think we need our phone all the time with us and I'm also guilty of this. I tend to check twitter, Instagram, tumblr and youtube constantly if I have my phone by my side. Maybe the app you mentioned is a good one to detox from technology for a while

    SvarSlet
    Svar
    1. Yes, it is very sad. And a complicated paradox too. I completely understand the need for a detox – I could use one myself!

      Slet
  4. Det jeg bliver mest distraheret over, når jeg læser, er faktisk Goodreads. Hvis jeg læser noget godt eller dårligt, afbryder jeg ofte min læsning for at skrive små opdateringer på Goodreads, og når jeg så er derinde kommer jeg tit til at sidde og søge efter nye bøger jeg skal læse - på trods af at jeg allerede ér igang med en bog, og måske burde færdiggøre den før jeg gik igang med at finde en ny. Og jo bevares, nogle gange bliver jeg da også distraheret af notifikationer fra facebook og instagram, men det er mest hvis jeg læser på min telefon, og altså ser notifikationerne med det samme - hvis jeg læser i en god gammeldags bog, bliver jeg ikke så let distraheret af min telefon. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gjorde jeg også engang – men jeg får det ikke rigtigt gjort længere. Det er også et sjovt paradoks – at man bliver forstyrret af at skrive om læsningen i stedet for bare at læse :)

      Slet
  5. Uh, ja jeg kender det godt. Forstyrrelserne er dog større/mindre alt efter hvad tid på dagen det er, det er i hvert fald min erfaring. Det kommer så meget an på situationen og højst sandsynligt også hvilken bog det er.
    Ofte så har jeg for vane at holde kapitel-pauser, så mobilen bliver tjekket mellem kapitler, man kan vel sige det er mit forsøg på at holde min mobiltjekning ved lige så det ikke tager overhånd. Til gengæld har jeg flere gange oplevet at mobilen også vinder over en bog, men oftest så er det fordi det er en bog der ikke kan fange mig voldsomt nok.

    Tror jeg lige vil kigge på den app, bare for at se om den kan bruges. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er helt sikkert flere faktorer indblandet. Man skal jo også slappe af for at kunne fordybe sig helt i en bog.

      Og det med kapitlerne har jeg også prøvet. Men så bliver jeg bare irriteret – for det burde være bogen, man skal belønne sig med og ikke telefonen imellem. Det er sært.

      Slet
  6. Jeg plejer egentlig at lægge mobilen langt væk fra min læseplads. Så er jeg jo nemlig nødt til at rejse mig, hvis jeg skal tjekke den. Det hjælper en del, for mig i hvert fald ;)

    Derudover er det kun SMS'er der kommer frem på min låste skærm, så jeg heller ikke bliver distraheret af en skærm der lyser op.
    Men det kommer også an på om man har et behov for at følge med i tingene, lige når de sker.


    Og for andre distraheringer plejer jeg at sætte lidt musik på, gerne Coldplay, som bare spiller i baggrunden. Af en eller anden grund kan jeg bedre koncentrere mig om min bog så :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan jeg godt forstå :)

      Jeg er faktisk ikke så god til musik, når jeg læser. Kun i toget. Men så er det for at overdøve de andres larm :)

      Slet
  7. Sikke dog en herlig app. Den lyder virkelig som en, jeg hurtigt kunne blive fan af. Nogle dage bliver jeg vitterligt fanget i en eller anden intensitet, som nærmest tvinger mig til at tjekke Instagram hver femte minut og twitter hvert syvende. Det er dumt, og det er forstyrrende. Tricket er selvfølgelig ofte bare at lægge telefonen væk, eller lave aftaler med sig selv (ala jeg må kigge kort mellem hver kapitel), men nogle dage fungerer det nok bare bedre end andre. Det er en skør ting, at vi er blevet så afhængige af vores elektroniske venner, men som du selv skriver, så tror jeg også, at det er noget vi skal vænne os til. Og mit håb er, at vi en dag lærer at leve med det så effektivt, at vi både kan (b)læse og have litterært mel i munden på samme tid, uden at det ene går ud over det andet :)

    // www.moonlitmadness.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også virkelig glad for den!

      Og ja, det er så tragikomisk med alt det tjekkeri. Det er også irriterende det der med at 'belønne' sig selv med telefonkiggeri – for burde det man laver ved siden af telefonen ikke være belønning? Ak, sådan en gråzone!

      Slet
  8. Jeg har også hentet appen efter du fortalte om den. Det er en god idé og en vigtig påmindelse om, at ingen behøver tjekke deres telefon hvert femte minut.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er virkelig rar at have!

      Slet
  9. Den beste tiden for meg utan å bli for distrahert er den halve timen/timen eg har før eg skal sove. Då pleier eg å lese på Kindle'n, og legger vekk alt av telefon/iPad/PC og bare leser. Telefonen er meir eit verktøy enn eit leiketøy, men det er fryktelig lett å bli distrahert av den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også en god ting. Jeg gad også godt sove i et andet rum end min telefon, men jeg bruger den (desværre) som vækkeur.

      Slet
  10. Sikke et fint og vigtig emne :) Jeg har en lignende "lidelse" - jeg skal af en eller anden mærkværdig grund tage mig sammen til at læse, på samme måde som man skal tage sig sammen til at gå en tur eller noget andet man ved virkelig gavner og gør glad. Jeg skal tage mig sammen til at slukke computeren, fordi jeg ved at beslutningen er endegyldig. Når jeg så først sidder med bogen, skænker jeg for det meste ikke diverse elektronik en tanke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Og det er så fjollet, når man skal "tage sig sammen" til noget, man egentligt gerne vil. Det er sjovt, hvor meget lettere det er bare at lave ingenting.

      Slet
  11. Du har helt sikkert fået mig til at afprøve app'en. Det sker alt for tit for mig, at jeg ikke får læst, når jeg sætter mig ned for at gøre det. Eller også gør jeg det, men får måske ikke læst nær så længe som planlagt, fordi mobiltelefonen bipper eller vibrerer.

    /www.mitbogunivers.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. App'en er virkelig guld værd for mit vedkommende. Jeg bruger den meget for tiden. Koncentration er en svær ting, og distraktioner er for lette.

      Slet
  12. Det kender jeg desværre også alt for godt. Ofte bliver jeg så sur på mig selv, at jeg ender med at lægger min telefon hen i den anden ende af rummet for at blive fri for den. Så vigtig er Instagram heller ikke! :b

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, præcis. Det er så unødvendigt – og samtidig SÅ svært!

      Slet
  13. Jeg elsker din blog! Vil du ikke vise din Folio Society-samling? Fx gode/dårlige ting ved deres bøger. Eller lave et indlæg med dine forskellige samlinger? Måske din yndlings?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Det er jeg så glad for at høre! Og det kunne jeg måske godt finde på. I virkeligheden er jeg nok bare lidt bange for, det bare bliver en gentagelse af min bookshelf tour :)

      Slet
  14. Hvor er de fine bogmærker fra? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, dem har jeg vist købt på Etsy engang :)

      Slet
  15. Vi talte faktisk om det på arbejdet i går. Ikke i forbindelse med læsning, men i forbindelse med alle stillesiddende aktiviteter blandt især eleverne på mit arbejder (jeg arbejder på en højskole). Til morgensamlinger, måltider, pauser, timerne... etc. bliver tlf hevet frem til stor frustration hos underviseren. Vi talte også om, at eleverne måske ikke altid er klar over at de tager tlf. frem. Det er en hel refleks. Snakken førte til vores egne erfaringer med impulsivt at hive tlf. frem uden noget egentligt formål udover at have den i hånden og i samme ombæring lige at tjekke de sociale medier. For et år siden slettede jeg facebook fra tlf. netop fordi jeg uhæmmet tjekkede facebook og fik diverse input som i bund og grund var ligegyldige og ubrugelige. Jeg lavede en regel for mig selv der hed, at facebook kun måtte tjekkes på computeren, og dette begrænsede mit forbrug. Derudover har jeg lavet en anden regel: når jeg kører i tog på job (ca. 30 min.) må jeg ikke uhæmmet tjekke Instagram, nyhederne, netbank osv blot for at holde fingrene i gang. Det giver et dejligt frirum til at læse, hækle eller bare se naturen og verden der glider forbi uden for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en god regel. Og jeg tror netop også, meget af det stammer fra fingeruro (som var man ryger), og er helt ubevidst. Det er en skræmmende tanke, ikke, at elektronik kan blive en forlænget del af en selv – og blive til en refleks.

      App-sletteriet er måske en meget god idé. Det vil jeg undersøge.

      Slet
  16. Det er, pinligt men sandt, desværre alt for genkendeligt :D Troede slet ikke den slags, overgik dig Rikke. Men jeg oplever det altså ofte - dummedumme mobil. Eller dumme mig, at jeg tror, den skal glos på konstant - ret selvoptaget egentlig, at man føler sig så vigtig, at man må tjekke om folk nu vil en noget 24-7 :-o Haha. Åh. Den må altså hentes, den app!

    - Anne

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jeg tror skam, den slags desværre overgår os alle. Det er så svært at finde balancen!

      Slet
  17. Jeg har også været rigtig slem til det, men er blevet bedre efter at jeg har fået barn. Når jeg finder lidt læsetid ved jeg, at det kan slutte lige pludseligt og jeg er heldig hvis jeg har 20 minutter til at læse - så det gælder om at udnytte det ;-)

    SvarSlet