lørdag den 17. maj 2014

Et iturevet hjerte; The Fault in Our Stars

I mandags havde 21th Century Fox været så venlige at invitere mig i biografen for at se John Greens smukke ungdomsroman blive vakt til live en måned før filmens officielle premiere. Jeg begav mig afsted sammen Heidi, en håndtaske fyldt med lommetørklæder og et indre fyldt med summende forventning.

Jeg læste "The Fault in Our Stars" i min seng, imens det sneede. Jeg havde lånt bogen på biblioteket, og jeg afleverede den tilbage fyldt med små runde mærker efter mine tårer. John Greens ord rev mit hjerte itu med sine smukke ord, levende karakterer og barske sygdomsskildringer. "The Fault in Our Stars" er uden tvivl en meget hypet bog, men jeg kan så tydeligt forstå hvorfor. Med den nylige filmatisering er populariteten eksploderet, og jeg har både ventet længselsfuldt og anelse bekymret på resultatet.
Og nu er al min bekymring forsvundet som dug fra solen. For filmen gør bogen ære med dens næsten citerende dialog, troværdige komik og dens sønderrivende slutning. John Greens egen involvering i projektet løber som en rød tråd gennem filmen, og mange af hans ord er stadig intakte. Hans sætninger lyser i mundtlig form såvel som skriftlig.
Det sjove er, at jeg aldrig har kunne forene mig med castingen af filmens persongalleri. Shailene Woodley har aldrig været min Hazel Grace, og Ansel Elgort har langt mindre kunne forenes med mit indre billede af Augustus Waters. Så sent som fem minutter før filmens start hviskede jeg min tvivl til Heidi; for derefter at prikke til hende en halv time senere for at indrømme min fejl. For skuespillerne trådte så tydeligt i karakter; Shailene Woodley blev min Hazel, og Ansel Elgort blev min Augustus.
Shailene Woodley udviste tilpas megen sarkasme og ligegyldighed til at spille en perfekt Hazel; for usikkerheden, den nagende tvivl og de tilbagevendende spørgsmål var konstant synlige i hendes ansigtstræk. Ansel Elgort smilede sin vej ind i mit hjerte med prætentiøse kommentarer og fuldstændig uindpakket forelskelse. Ligeledes udmærker Nat Wolff sig som den vrede og håbefulde Isaac, Willem Dafoe som den maniske og udbrændte forfatter Peter Van Houten, imens ethvert medlem af støttegruppen for kræftramte unge tilføjer et drys af akavet, velmenende og sårbar medmenneskelighed.
I virkeligheden er filmen overraskende simpel. Der er ingen bemærkelsesværdige effekter, ingen glitrende kostumer og ingen store armbevægelser. Størstedelen af filmen udspiller sig i almindelige huse og på nyslåede græsplæner. Persongalleriet består hverken af superhelte eller ærkeskurke; men tværtimod af mennesker. Mennesker med fejl, mennesker der lever med frygt, og mennesker der sommetider ikke er i stand til at se ud over deres egen næsetip. Mennesker vi får lov til at betragte, imens de lever deres liv, forelsker sig og kæmper mod en forfærdelig sygdom. Mennesker man ikke kan undgå at sympatisere med, grine med og græde med; mennesker man ikke kan forhindre i at rive ens hjerte itu, inden de to timer er gået, og rulleteksterne toner frem. Med en hårfin balance af sarkasme og tragedie er The Fault in Our Stars en fortælling om kræftramte unge, der er så meget mere, end hvad deres diagnosis reducerer dem til. 

At se filmen føles næsten akkurat som at læse bogen. Det fungerede menneskerne omkring mig som levende beviser på. Jeg tror ikke, en eneste pakke af de udleverede Kleenex forblev uåbnede; filmens sidste halve time var en konstant tårestrøm for mit eget vedkommende med stille, sorte dråber, som dannede sære mønstre på mine kinder. Drengen ved siden af mig duppede sine øjne diskret, altimens Heidi flere gange udåndede snøft, der gjorde sig fortjent til et lille skulderklem. Et par rækker bag mig hørtes der hjerteskærende hulken, hyperventilation og ulykkelighed af utrøstelige dimensioner. Vi sad der; en hel biografsal fyldt med fremmede mennesker og græd i fællesskab over knuste hjerter, mirakeldrømme og benhård livsvilje. Akkurat som jeg forestiller mig, at John Greens intention var. 

26 kommentarer:

  1. Hvor er det et fantastisk indlæg der gør mig åh, åh så glad. Jeg glæder mig HELT VILDT til at opleve denne filmatisering og specielt efter både du og Heidis indlæg. Hvor er det skønt, og smukt og jeg får næsten helt lyst til at græde bare ved tanken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Og du bør virkelig også glæde dig; det var en fantastisk film, baseret på en enestående bog. <3

      Slet
  2. Jeg læste fornyligt denne meget rammende udtalelse, som er helt i tråd med bogen.
    The fault in Our Stars
    A book you could literally
    Trow at anyone´s face and it
    Wouldn´t hurt nearly as much as the story.

    SvarSlet
  3. Det lyder som en must see film

    SvarSlet
    Svar
    1. Bestemt. Særligt hvis man også har læst bogen!

      Slet
  4. Det er godt at høre, at du er vild med den, og at den holder sig til bogen. Man kunne nemlig godt frygte, at den ikke ramte den specielle kemi, der er mellem Hazel og Augustus.

    Jeg elskede virkelig bogen, så jeg glæder mig afsindig meget til at se filmen! Faktisk har jeg netop sendt bogen med min søster hjem, så hun kan nå at læse den, inden vi skal se den sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Jeg er så positivt overrasket over det hele; John Green har tydeligt været meget kyndigt ind over, og det er bare så rart at se.

      Og det lyder fantastisk! Jeg glæder mig til at høre din dom, og håber, du får samme succesoplevelse, som jeg gjorde. Jeg synes virkelig, det er blevet gjort godt!

      Slet
  5. Åh, det er jo lige før jeg ikke TØR at gå i biografen og se filmen.! Jeg stortudede og fremkaldte hysterisk grin da jeg læste bogen - hvordan skal det så ikke gå, hvis der er flere mennesker omkring mig? :P Men hvis filmen er bare halvt så god som bogen ville det være det værd! Tak for en god anmeldelse! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh altså, jeg tror næsten alle, har det på samme måde! Hele biografsalen grinede, græd og hvinede om kap, da vi så den. Så man bliver i hvert fald ikke den eneste! Og tro mig, filmen er det værd. Jeg har virkelig intet at klage over, det var så flot oversat fra bog til film.

      Og tak for de søde ord <3 :)

      Slet
  6. Jeg glæder mig så meget til at få tid til at læse bogen, når eksamensræset er overstået! Og nu glæder jeg mig også til at se filmen. Det er dejligt at høre, at filmen er helt i tråd med bogen, hvilket jo ofte ikke er tilfældet med filmatiseringer af bøger, med så rammende et plot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du bør virkelig også glæde dig til bogen! Den er så god!

      Og du har helt ret. Jeg var egentligt meget bekymret for filmen, men den rammer bogen så flot. Det er virkelig en sjældenhed.

      Slet
  7. Filmen var fantastisk, intet mindre. Jeg glæder mig allerede til det bliver juni, så jeg kan se den endnu engang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt bestemt. Jeg glæder mig så meget til at eje dvd'en, og se den igen og igen, når der er behov for en tudetur.

      Slet
  8. Åh Rikke, næsten hele dit indlæg fremmaner jo tårerne! Suk.
    Jeg glæder mig sådan til at se den og jeg ved at jeg kommer til at stortude... ÅH.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød. <3

      .. Stortude skal man næsten. Det er svært at holde tårerne tilbage. Den sidder lige i hjertet.

      Slet
  9. Sikke et fantastisk indlæg. Lyder som en vidunderlig film, og en læseoplevelse der ryger på to-read listen.
    Jeg er ikke en af de typer, der er komfortabel med at græde offentligt, så er da næsten i tvivl om hvorvidt jeg skal vente med at se den til den udkommer på dvd, så jeg kan sidde hjemme og tude ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Og det er virkelig en bog, der skal læses. Jeg anbefaler den så meget; der er få, der ikke bliver rørt af den smukke historie.

      Og åh, det forstår jeg godt. Der bliver spillet på alle følelserne, believe me!

      Slet
  10. Haha, jeg bliver stadig lidt småforvirret, når jeg ser mit navn blive brugt om andre end mig. Ikke just et navn jeg er vant til at dele ;) Men dejligt at filmen ikke skuffede. Jeg mangler stadig at læse bogen. Til sommer måske...

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det kan jeg da godt forstå! :) Men en yndigt navn, synes jeg nok! Du bør virkelig glæde dig til både bog og film; enestående. Og så rørende.

      Slet
  11. Hvor er du bare heldig allerede at have set den! Jeg glæder mig så meget til det bliver min tur, selvom jeg også frygter min egen reaktion lidt, for jeg begynder bare SÅ let at græde over film :/

    SvarSlet
    Svar
    1. Du bør også glæde dig, den er SÅ god. Men åh, hvor den kræver tårer. Det er uundgåeligt.

      Slet
  12. Jeg glæder mig sååååå så så SÅ meget til at se den film! :-)
    Bogen var fantastisk, og i traileren ligner det virkelig, at filmen er troværdig overfor dens plot.
    At høre dig beskrive filmen, får mig endnu mere til at gibbe efter at komme ind foran biografslærredet.
    Jeg har kleenex klar, til når den får premiere ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro, filmen er troværdig og gør bogen ære! Du skal virkelig glæde dig - og kleenex er en nødvendighed ;)

      Slet
  13. Tror virkelig jeg bliver nødt til at vente med at se filmen, for jeg kan slet ikke overskue at skulle græde inde i biografen, og det kommer jeg jo virkelig til! :) Det lyder som en fantastisk film, og jeg er så glad for, at Greens roman er blevet så godt filmatiseret, og at de to skuespillere passer godt til rollerne, for jeg må indrømme, at jeg også havde mine tvivl, da jeg så castingvalget. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh det kan jeg godt forstå! Men jeg kan trøste dig med, du helt sikkert ikke bliver den eneste, der fælder en tåre i dén sammenhæng!

      Slet