tirsdag den 9. september 2014

Tema-tirsdag #63: Om at have en yndlingsbog

Sommetider virker det næsten som helligbrøde. Sommetider fremkalder det spørgende blikke og løftede øjenbryn. Nogle gange fremkalder det decideret vantro. Og andre gange efterlader det mig med en lang forklaring, et langt forsvar og en lang diskussion ventende forude. Men ikke desto mindre holder jeg stædigt fast i mit svar. Jeg har en yndlingsbog, og den er konstant. Det har den været lige siden, jeg læste den for første gang.
Måske er det slet ikke meningen, at man som ihærdig og dedikeret læser skal have en yndlingsbog. Måske er det meningen, at spørgsmålet "Hvad er din yndlingsbog?" skal føles ligesom at få stillet et ultimatum i stil med et spørgsmål om at vælge hvilken kropsdel, man helst vil undvære. Jeg har hørt mange variationer af et svar, og det har oftest været: "Jamen, det er jo ligesom at vælge mellem sine børn", og det er det måske også. Men ikke for mig. Faktisk synes jeg, det er ganske simpelt.
For selvom forskellige bøger har betydet forskellige ting for mig, er der ingen der har betydet  meget og rørt mig dybt, som Jane Austens "Persuasion". Det er ikke fordi,  "Persuasion" er den bog, jeg har spildt flest tårer over. Det er heller ikke fordi, "Persuasion" er den bog, jeg har grinet og fnist højest over. Det er ikke engang fordi, "Persuasion" er den bog jeg har genlæst oftest. Men det er alligevel den bog, der har betydet mest.
Jeg vidste det allerede, da jeg læste "Persuasion" for første gang. Jeg sad med min hensynsløst tunge udgave af Austens samlede romaner, og læste den korteste af dem alle. Det var en varm augustdag i 2011, og jeg sad i vindueskarmen på mit gamle værelse. Da bogen var færdig, rørte jeg mig ikke i flere minutter. Jeg stirrede tomt og ubeslutsomt ud i luften med tårespor på kinderne og et halvkvalt gisp i halsen. Jeg var chokeret, og mine tårer var ikke så meget et resultat af rørte følelser, som de var et resultat af en kraftfuld forskrækkelse. I det elvte kapitel i bogens anden del, fandt jeg i den stilfærdige roman en understrøm af følelser så kraftig, at et elektrisk stød gik igennem min krop. Det var som om, jeg var der selv. Det var som om, at jeg stod der i en stue fyldt af mennesker i 1800tallets Bath, og det var som om, at jeg aldrig nogensinde slap væk derfra igen. Jeg kan ikke forklare det. Den dag i dag er ordet 'kraftfuld' stadig det eneste ord, jeg har at tilbyde, når jeg skal beskrive "Persuasion". For den havde en kraftfuld virkning på mig.
Senere forsøgte jeg at læse romanen igen og igen med henblik på at finde ud af, hvor i teksten Austen overvandt og nedbrød mig. Jeg dedikerede hele min BA-opgave til at næranalysere den skæbnesvangre scene i det skæbnesvangre kapitel, ord for ord. Og det jeg fandt, forstærkede kun min beundring yderligere. Austens ord lyste klarere og klarere, desto nærmere jeg undersøgte dem.
Jeg har lært min yndlingsside af "Persuasion" udenad. Bevidst har jeg læst ordene igen og igen, indtil de for alvor satte sig fast. Grunden til denne tilsyneladende meningsløse øvelse er simpel: jeg vil ganske enkelt ikke være foruden de ord. Jeg vil gerne have dem med mig, i mit indre, uanset hvor jeg går hen, og uanset hvad jeg gør. Jeg kan ikke undvære dem.
Det er let for mig at udvælge en yndlingsbog, fordi jeg har en yndlingsbog. Ud af alle bøger i hele verden, har jeg fundet den rette. Den der vil hjemsøge og røre mig til evig tid. Den bog jeg vil læse og genlæse indtil mine øjne fejler, og mit syn svinder ind. Den bog jeg ville tage med mig på en øde ø, hvis jeg kun måtte tage én med. Den bog jeg finder frem i regnvejrsstunder og sommerøjeblikke; den bog jeg læser med et smil på læben såvel som tårer ned af kinderne. Den bog som jeg altid har liggende i min håndtaske, og hvis ord jeg altid har gemt i min hukommelse. Den bog som jeg vil leve lykkeligt med, resten af mit liv. Frasen 'yndlingsbog' er i mine øjne ikke en titel; det er en kærlighedserklæring. Og jeg tøver ikke et sekund med at erklære min kærlighed til denne. 

Har I en yndlingsbog? Eller er I af den mening, at den slags knap nok kan eksistere i en verden med så mange fantastiske bøger og så mange vidunderlige læseoplevelser? 

34 kommentarer:

  1. Det må være dejligt at kunne udnævne sin yndlingsbog med så stor sikkerhed. Jeg synes det er et svært spørgsmål. Jeg har flere bøger jeg elsker, men min yndlingsbog er svær at finde. Ofte skifter min mening og afhænger meget af hvad jeg for nyligt har læst. Har jeg for nyligt læst en helt fantastisk bog, så vil den med stor sandsynlighed være min yndlingsbog i en periode. Efterhånden som jeg får læst noget andet, så tilføjes den til listen over bøger der virkeligt er elsket og værdsat. På den måde vil jeg faktisk sige at jeg har flere yndlingsbøger.

    SvarSlet
    Svar
    1. I hverdagstale har jeg også mange yndlingsbøger, der hele tiden skifter. Mange bøger jeg elsker og hiver frem, og som jeg slet ikke kan beslutte mig imellem. Men jeg har også en absolut yndlings, en jeg altid kan nævne. Hvor mærkeligt det end lyder.

      Slet
  2. Er latterlig glad for Harry Potter....;D Men kan ikke velge kun EN bog ud af serien;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker bestemt også Harry Potter, men synes bøgerne er så forskellige, at de er nemme at vælge imellem. Min favorit er afgjort 4'eren!

      Slet
  3. Pride and Prejudice er min ultimative yndlingsbog, ingen tvivl om det! Jeg læser den flere gange om året, og er altid begejstret og fuld af forundring over hvor fantastisk en forfatter Jane Austen er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også en vidunderlig bog. Sådan en som man aldrig glemmer.

      Slet
  4. Jeg er fra Harry Potter-generationen og det er nok dén bogserie, som altid vil stå mit hjerte allernærmest. Uden tvivl. Det er de bøger, som jeg gang på gang kan genlæse med lige så stor lykke som første gang, jeg læste dem. Det er altid dem, jeg finder frem, når jeg er syg. Eller ked af det. Eller bare rigtig rigtig glad.
    Derudover har jeg et meget svagt punkt for Oscar Wilde. Ejer The Picture of Dorian Gray i 3 udgaver samt hans samlede skuespil.
    Disse bøger nævner jeg desuden også altid, når nogle spørger efter mine yndlingsbøger: Watership down, Les Miserables, The Great Gatsby, Vile Bodies, I Capture the Castle, Illiaden, Odyseen, East of Eden og Dead Souls.
    Så... konklusionen må vel blive, at jeg er langt mere ubeslutsom end dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Harry Potter-generationen. Jeg elsker det udtryk, for det er jo netop, hvad vi var. Hvad vi er. Det er det store fænomen, der samler os alle, og jeg synes, det er så smukt, at vi alle er så stærkt påvirkede, at vi definerer os selv ud fra det. Det var noget af det mest skelsættende, vi nogensinde oplevede. Overvældende fantastisk.

      Ubeslutsom eller ej - du har fantastiske favoritter. Jeg vil meget gerne snart læse 'Vile Bodies', tror jeg. Eller 'The Magician'. Eller bare mere Waugh generelt.

      Slet
    2. Jeg vil anbefale dig at starte med Vile Bodies. Jeg dyrker Waughs forfatterskab så meget for tiden! Har lige bestilt Letters of Evelyn Waugh og The Diaries of Evelyn Waugh. Tænker en naturligvis forlængelse må være at kaste mig over Nancy Mitford. Har hendes samlede romaner, men har ikke fået dykket ned i dem endnu..
      Har du læst Døde Sjæle af Gogol? Det er altså en mærkelig bog, men det er en af de bøger, der har siddet allermest fast i min hukommelse lige siden. Kender du det? Hvor man egentlig ikke helt ved, hvad man præcis synes om en bog, man ved bare, at den har gjort et kæmpe indtryk. Sådan har jeg det lidt med den. Tror ikke der går en uge uden jeg tænker på den.
      Og har du læst Øst for Paradis? :) Steinbeck er min all-time yndlingsforfatter efter Waugh.. Og måske Wilde. Og East of Eden er min yndlingsbog af ham.

      Slet
    3. Jeg har faktisk ikke læst andet af Waugh end 'Brideshead Revisited'. Den er til gengæld også en bog, jeg mindes med alverdens glæde. Så smuk, så fin, så god. Men 'Vile Bodies' må være næste skridt så! Det vil jeg glæde mig til!
      Hvad Nancy Mitford angår, så er hun mit evige hængeparti. Jeg har hendes samlede værker stående, og jeg har egentligt læst (og moret mig over) 'The Pursuit of Love', men jeg er ganske enkelt ikke nået videre. Jeg er måske bare aldrig rigtig i det rette humør? Jeg vil dog læse mere af hende engang - måske endda snart.

      Jeg har endnu ikke læst Gogol, men jeg kan nikke genkendende til din oplevelse. Nogle bøger bliver bare hængende, faktisk kan de næsten forfølge en, overalt hvor man går. Det er mærkeligt. Selvom det er en helt anden boldgade, så har jeg det virkelig sådan med 'Watership Down'. Jeg har aldrig rystet den bog af mig. Jeg tror ikke, jeg kan.

      Jeg har læst lidt af Steinbeck - 'Grapes of Wrath' og selvfølgelig 'Of Mice and Men', men jeg mangler endnu 'East of Eaden'. Jeg har dog ikke hørt andet end smukke ting om den, så det må gøres snart. Suk. Så mange bøger, så lidt tid, kender du det? Især hvad der angår klassikerne. Jeg vil så gerne læse dem _alle_, men jeg bliver så nemt distraheret af den nutidige litteratur også. Især lige for tiden, når al min læsetid foregår i et tog, og jeg ikke rigtig kan fordybe mig ligeså meget. Suk. Weekendens læseprojekt må være Fitzgerald, tror jeg. Jeg trænger til det.

      Slet
  5. Jeg har mange bøger som jeg synes er rigtig gode, ja faktisk fantastiske, men ikke en bog jeg kalder min yndlings. Jeg har endnu ikke oplevet at en bog har rørt mig så dybt som det du beskriver med Persuasion. Jeg har heller ikke oplevet en bog jeg kunne læse igen, og igen, og igen uden at blive træt af den. Med dit indlæg føler jeg næsten at jeg mangler noget i mit liv, nu nar jeg ikke er blevet lige så påvirket af én enkelt bog. Jeg må jo bare blive ved med at læse indtil jeg finder den helt perfekte bog for mig ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sommetider handler det nok også om timing. Hvad man læser hvornår og hvorfor. Og jeg er sikker på, du også har mange vidunderlige bøger med dig i din tanke-bagage :)

      Slet
  6. Nja, jeg har vist ikke rigtig en yndlingsbog; ikke en jeg føler så stærkt for, i hvert fald. Hvis jeg skulle vælge én, ville jeg dog ikke være i tvivl om, at det måtte blive Jane Eyre; dog i skarp konkurrence med Pride and Predjudice, Sense and Sensibility og Watership Down.

    Og de er ikke engang mine største læseoplevelser. Den ære tilkommer Dumas' De Tre Musketeer, som jeg har læst et utal af gange men ikke har turdet genlæse, siden jeg var omkring 16 år, fordi jeg er bange for, at jeg i dag ikke ville kunne se igennem fingre med dens mange litterære svagheder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah, vidunderlige bøger du også får nævnt. 'Watership Down' er bestemt også en læseoplevelse der er værd at huske på for mit vedkommende. Så fuldstændig fantastisk på en helt, helt, helt anderledes og ny måde.

      Det er en skam med de bøger, som man ikke 'tør' genlæse. Dem har jeg også selv et par stykker af. Man er lidt bange for at spolere mindet, ikke sandt?

      Slet
  7. Åh hvad er din yndlingsbog. Mit favorit- og hadespørhsmpl på samme tid: det er umuligt for mig at svare på, men til gengæld får jeg lov til at snakke om - og rose - mine absolut mest elskede bøger. Jeg kan dog ikke vælge en enkelt, så hermed et par stykker i tilfældig rækkefølge:
    How Green Was My Valley
    Madame Bovary
    Remainder
    Middlemarch
    The Secret History
    Agnes Grey
    A Moveable Feast (eneste non-fiktion bog, jeg nogensinde har knuselsket)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fantastisk liste! Og hvor vil jeg dog gerne læse 'How Green Was My Valley' meget snart! Jeg har hørt så mange smukke ting om den.

      Slet
  8. Ej, jeg kan da ikke vælge blot en, men iblandt mine yndlingsbøger er hvertfald:
    Brideshead revisited, A tree grows in Brooklyn og Jane Eyre :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah, fantastiske bøger du nævner! Jeg vil så gerne læse 'A Tree Grows in Brooklyn' meget snart; den virker så fin! (Og lidt i stil med 'I Capture the Castle', så vidt jeg forstår. Bittersød dannelsesroman, ikke?)

      Og 'Jane Eyre' er fantastisk! Det er 'Brideshead Revisited' bestemt også. Skønne favoritter du har dig!

      Slet
  9. Lykke-Per er nok min yndlings bog. Ikke fordi den er den bedste jeg har læst (men tæt på), men mest fordi den betød meget for mig da jeg læste den første gang for 13 år siden. Den gjorde det klart for mig hvorfor jeg holdt så meget af at læse og hvad der rører mig mest ved litteratur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådanne bøger er bare smukke. Og de bliver ved en for evigt. Og det er netop også det, jeg forstår ved yndlingsbog; en bog man vil elske for evigt.

      Slet
  10. Sikke et fint indlæg, Rikke. Jeg elsker dine tirsdagstemaer.
    Har du læst noget af Selma Lagerlöf? Tror du ville kunne lide hende..
    Yndlingsbog? Jeg kan umuligt vælge én. Jeg er (ligesom nogle af de andre) også stor fan af Harry Potter-bøgerne og det var nok dem, jeg ville tage med på en øde ø. Ellers er jeg ret så glad for de græske tragedier

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Jeg er glad for at høre, at tirsdags-indlæggene stadig bringer lidt glæde :)
      Jeg har endnu ikke læst noget af Selma Lagerlöf. Er der noget særligt af hende, som du kan anbefale? :)

      Og Harry Potter-bøgerne er bestemt også fantastiske. De er afgjort nogle af de mest indflydelsesrige bøger i mit liv. De ændrede så meget, så hurtigt for så mange. Det har sat spor.

      Slet
    2. Ja, 'Gösta Berlings saga' er en fantastisk bog og det er Kejseren af Portugalien også. Kejseren af Portugalien er klart min yndlingsbog af hendes værker. Den handler om en mand, som ikke har følt ægte kærlighed, før hans datter bliver født. Da datteren rejser væk fra ham og konen, begynder han at forestille sig, at han er kejser af Portugalien og at datteren er Kejserinden. Og hver dag sidder han og venter på, at hun vender hjem. Det er den fineste, smukkeste fortælling om kærlighed! Den er så eventyrligt skrevet og sprængfuld af følelser. Jeg fik fysisk ondt i hjertet af at læse den - men på den gode måde, du ved? Læs den, det vil du ikke fortryde :) Hun var i øvrigt den første kvinde, der modtog Nobelprisen i Litteratur. Men det vidste du nok godt! Synes bare hun er sej :)

      Slet
    3. Wauw, det lyder jo helt enestående! Jeg tror straks, jeg klikker forbi biblioteket! Tusind tak for din anbefaling! Jeg vil glæde mig til at stifte bekendtskab med en forfatter, du skriver så smukt om! :')

      Slet
  11. TEMATIRSDAG!:D
    Åh nej, kan ikke vælge en yndlingsbog.. har alt for mange, og det skifter hele tiden! Lige nu er det Jane Austen "Pride and Prejudice". Men jeg elsker elsker også "Farven Lilla".
    Sikke et dilemma, at skulle vælge mellem alle sine elskede bøger og læseoplevelser:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh yes, den evige tema-tirsdag :p ..

      .. Det er jo heller ikke nødvendigt at have en yndlingsbog, og min fornemmelse siger mig måske også, at det er de færreste, der har det! Men åh, der er jo også bare så mange skønne bøger i verden.<3

      Slet
  12. Åh Rikke hvor er det et fint tema! <3
    Jeg nævner altid "Atonement" af Ian McEwan, hvis jeg skal nævne en yndlingsbog, måske fordi jeg føler, at det er den bog, der er kommet mest ind under huden på mig, en bog som jeg bliver ved med at have lyst til at læse, selvom jeg kun har genlæst den et par gange. Alligevel elsker jeg så mange bøger, at jeg har svært ved at formulere, om det virkelig er min yndlingsbog eller ej. Jeg ville faktisk ønske, at jeg kunne formulere og føle det ligeså klart, som du gør. For det må nu alligevel være dejligt at have én bestemt yndlingsbog! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak du fineste! <3.

      Jeg elsker bestemt også mange bøger på mange forskellige måder. Men alligevel ved jeg, at jeg elsker 'Persuasion' højest, og jeg kan ikke engang forklare hvorfor. Det er på sin vis en meget smuk ting, men jeg er helt sikker på at det også er et dejligt luksusproblem ikke at kunne vælge en favorit mellem mange gode læseoplevelser. Så har man jo læst mange gode ting! :D

      Slet
  13. Jeg er meget ubeslutsom, når det kommer til at vælge - og dette gælder også for mine yndlingsbøger.. Jeg er endnu en fra Harry Potter-generationen og jeg knuselsker dem. Derudover er Jane Austens "Pride and Prejudice", "Sense and Sensibility" og ""Mansfield Park" også fantastiske - og Gaston Lerouxs "Phantom of the Opera".
    Og så er jeg faktisk en lykkelig, nystartet litteraturvidenskabsstuderende på SDU og NYDER at følge med i din fantastiske blog!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ah, ja. Der findes så mange gode bøger i verden, og du har bestemt nævnt flere af dem i din kommentar. Åh, Austens værker er vidunderlige, og Harry Potter-serien er naturligvis indiskutabel betydningsfuld. For os alle!

      Og hvor er det bare dejligt at høre! Jeg er så glad for, at du læser med her på bloggen - og jeg håber, at dit nyligt startede studie vil bringe dig glæde. Selvom uddannelsen efterhånden er omstruktureret meget fra "dengang" (ih guder), jeg startede på BA, så er jeg sikker på, at det kun er for det bedre. Faktisk er jeg en smule misundelig på muligheden for at tage en ren treårig Litteraturvidenskabs-BA, uden tilvalg og alt mulig andet. Jeg håber, dine studieår bliver fantastiske :)

      Slet
  14. Jeg vil helt klart sige Harry Potter serien men især nr. 3.

    Men hele serien er som sådan hele grunden til at jeg findes denne dag i dag og jeg tror aldrig at der vil være nogen anden bog som ville kunne overtage dens plads netop pga det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er smukt med sådanne bøger. De bliver byggesten i ens liv.

      Slet
  15. I virkeligheden er det lidt som at finde manden i sit liv. Jeg har fundet ham, men det er jo bare heldigt at det skete i 2010. Yndlingsbogen - den bog, der får mig til at have det, som du her beskriver - har jeg blot endnu ikke mødt, lige som mange andre endnu ikke har mødt den mand, der fjerner benene under dem.
    Jeg glæder mig til at møde den. Jeg leder altid ubevidst efter den. Indtil jeg finder den, må Harry Potter stå som det, der er yndlings, den, der har betydet mest. Men jeg tror, at der er noget andet, noget mere derude.
    Jeg skal bare lige finde det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har heldigvis mødt både mand og bog; tilsyneladende er jeg meget heldig. Begge dele er i hvert fald for livet; det ved jeg bare!

      Og er der ikke noget smukt ved, at vide der venter noget særligt i horisonten? For den dukker helt sikkert op. Snart. En dag.

      Slet