tirsdag den 23. september 2014

Tema-tirsdag #65: Kom, lad os drømme

Kom, lad os drømme. Lad os bryde ind igennem papirsvæggen, den ubarmhjertige port der adskiller fiktion fra virkelighed og i årevis har udelukket os fra Hogwarts. Lad os opdage det rigtige garderobeskab, blive ledt på vildveje af en hvid kanin og betræde forfrossen jord sammen med en gigantisk panserbjørn. Lad os foretage en rejse uden pas og uden transport, lad os stoppe tiden i lænestolen, i skoletimen, i regnvejrsbygen, i vaskerummet, i bibliotekets mørkeste, fjerneste og mest lydløse krog, og lad os tage afsted. Lad os åbne en bog og forsvinde. 1, 2, 3 – til drømmeland.

Skal vi starte der, hvor det hele startede? Skal vi starte med en pige og en bog, et garderobeskab og en ring, et venskab og et parallelt univers? Skal vi starte i et snelandskab så ufattelig stort, funklende og hvidt, at det stjæler et åndedræt, før det overhovedet er udåndet? I den stille verden hvor talende faune, brølende løver og en blød hukommelsesdyne venter, kunne vi gå på eventyr. Vi kunne lytte til træernes vind-hviskeri, til fløjlsbløde fløjtetoner og den fjerne lyd af klokkespil. Vi kunne holde et lille teselskab foran en brændende ild og besøge en flok bævere, hvis bosted jeg fjernt erindrer. Vi kunne leve et helt liv og vende tilbage til hverdagen med et trylleslag uden at finde andre forandringer end dem i os selv. Akkurat som da jeg vendte tilbage til verden efter at have læst bogen for første gang.
Derefter kunne vi vente under åbne vinduer. Vente på en stjerneklar nat, en flyvende dreng, en levende drøm og en tilbagevenden til noget velkendt og ukendt, den barndom vi aldrig troede, vi ville få tilbage. Vi kunne flyve hen til stjerneskær og blinkeri, fe-jalousi og havfruelokkeri, og vi kunne opleve en enkelhed, som vi næsten havde glemt. Eventyrlighed fra de glemte historier ville være omkring os, pirater ville kæmpe, krodiller ville tikke, indianere ville danse, og tiden ville forsvinde. Vi kunne gemme os for altid, i en tidskapsel, en indkapslet evighed. Fornægte realiteterne og leve i en leg, ligesom et drengebarn som jeg engang hørte om.
Eller vi kunne gå længere tilbage og besøge tiden før selvbevidsthed, før verdensforståelse og før logik. Vi kunne leve som en bjørn i en skov og kun koncentrere os om at finde den næste krukke med honning, og tænke tanker så simple, at de næsten helt ville forsvinde, før de var tænkt. Med en brummende nynnen ville vi tumle rundt; vi ville hoppe med tigere, spise middagsmad med kaniner og lytte til historier fra en ugle. En vandpyt ville blive til en oversvømmelse, et blæsevejr til et eventyr og en gåtur til en opdagelsesrejse. Alting ville være dækket med et støv af nyhedsværdi, med den særlige forundring der automatisk følger med en førstegangsoplevelse. Alting ville være nyt.
Eller også kunne vi falde. Vi kunne følge en hvid kanin, naivt opspore dens hjem og falde ned, ned, ned gennem skakter og gange, der vendte alting på hovedet, og fjernede os fra os selv. Vi kunne vokse og krympe, forvandles og forbandes, løbe og vandre gennem en skov, hvor blomster ville synge og filurkatte ville le. Det ville være som at leve i et sludderland; hvor intet gav mening, og ingen forsøgte at rette op. Det ville være vanvid for vanviddets skyld; teselskaber med mus, gådesang med mærkværdige tvillinger og filosofi med en sommerfuglelarve. Og måske ville vi på vores tilbagevej træde igennem et spejl og ind i et hjemligt landskab med en knitrende ild i pejsen, en opslået bog på bordet og en søvndrukken kat ventende på lænestolen. Jeg kunne ikke forestille mig en bedre tilbagevenden end det.
Og til sidst kunne vi vente på posten. Vi kunne rette op på årevis af skuffelse, af forbiflyvende ugler og kedelige rudekuverter uden lakstempel og våbenskjold. Vi kunne endelig opleve øjeblikket, hvor et enkelt brev ville ændre et helt liv. Vi kunne tage til London, købe tryllestave, spise chokoladefrøer og prøve kapper. Vi kunne løbe igennem en væg og ind i et tog, tage en plads i et velpolstret sæde og se verden forsvinde. Vi kunne lytte til en talende hat, der ville annoncere et navn, et navn der ville blive til et hjem. Og vi ville få alle vores inderligste ønskedrømme opfyldt ved vores blotte tilstedeværelse. Ved blot at vandre ned af lange gange og se portrætter, trapper og gennemsigtige silhouetter bevæge sig. Ved blot at se en kedle boble lystigt, en husalf løbe rundt med en sok, og en ugle lande elegant på et morgenbord med en lille pakke bundet til dens ben. Lykken er i stedet selv, i mørtlen mellem slottets mursten og i jorden det er bygget på. Lykken er i troen, den håbløse og endeløse tro på en verden, der indeholder mere end man kan se. En verden man skal være indviet i og tro på, før den eksisterer. En verden vi alle har spejdet efter og ventet på, siden vi for længe siden læste en skæbnesvanger bog. For i virkeligheden vil ingen være mugglere, når det kommer til stykket. End ikke mugglerne selv,” sagde hun med et suk og blinkede sine drømme væk. Foran hende lå bjerge og bunker af bøger; hendes rejsekammerater. 

Hvor drømmer I jer hen på en tirsdag som denne? 

32 kommentarer:

  1. Kære Rikke - dine ord har vinger! De anleder til gåsehud, tåreblinken og læselængsel. På din opfordring hopper jeg tilbage på skibets gyngende dæk med Alice Munro i hånden, mens hun guider mig igennem sine forfædres pilgrimsrejser.
    Tak for læsningen af din smukke ode :*

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Stine, du er den sødeste, jeg kender. <3 Af hjertet tak. Jeg håber, du havde en smuk sejltur med Alice Munro!

      <3.

      Slet
  2. Hold da op, det var virkelig smukt det der Rikke. Ved ikke om det bare er mig der er sådan lidt i humøret her til morgen, men du fik mig næsten til at græde. Især delen om Harry Potter.
    Så mange smukke universer, så mange uskyldige drømme. Barndommens magi er det smukkeste der findes, og jeg elsker det faktum, at jeg endnu ikke har tilladt mig selv at vokse fra den. Og endnu bedre er det, at jeg endnu ikke har oplevet alle de skønne verdener derude, så jeg har stadig massevis af magi at se frem til (:

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din ros. Det er virkelig smukt at høre, at man kan fremkalde følelser på den måde. Det havde jeg slet ikke regnet med, og jeg er dybt rørt.

      Der er altid mere magi at se frem til; flere orduniverser og landkort derude! Det er det smukkeste af det hele!

      Slet
  3. Et eller andet sted hvor forkølelse og stoppet næse ikke findes -.-

    SvarSlet
    Svar
    1. Tag mig med! Der vil jeg også gerne hen.

      Slet
    2. Man kan jo ikke engang koncentrere sig ordentligt om at læse -.- Men nu hvor jeg har det bedre, så ville jeg lige nævne at det er et super godt indlæg!

      Slet
    3. Man kan slet ingenting. Andet end at have ondt af sig selv (hvilket man også er i sin fulde ret til!).

      Og tusind tak! :')

      Slet
  4. Nøj, jeg har myrekryb! Hvor er det fantastisk godt skrevet - det gør mig helt nostalgisk og drømmende og lykkelig, og minder mig om hvorfor jeg elsker at læse bøger, der får mig i en helt anden verden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for al din ros. Det varmer helt usigeligt meget!

      Slet
  5. Åh så smukt et indlæg! <3
    Jeg drømmer mig væk til en dejlig plet på et blødt tæppe i græsset i et bakkelandskab, jeg kender godt, hvor kornblomster og margueritter vejrer i vinden, mens jeg læser en dejlig bog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak søde Mette! :') .. Og dit drømme-sted lyder ganske enkelt himmelsk. Især sammenlignet med den grå vinduesverden, jeg kigger på lige nu.

      Slet
  6. Sikke et fantastisk indlæg! Jeg elsker dine ord og jeg elsker dine billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine ord, din ros. <3 Det betyder alverden.

      Slet
  7. Sikke en utrolig fin lille novelle du har skabt dig her af tankespind og eventyrlige drømme. Jeg bliver fængslet af dine smukke ord og finurlige vendinger, og endnu engang får du mig til at gribe bogen på mit natbord og dykke ned i en anden verden end min egen.
    Lige nu består min drømmeverden af overdådige middagsselskaber, baller under lysekronens skær og fortrolige samtaler med nye såvel som gamle bekendtskaber. En verden fyldt til randen af knælange kjoler, vildt bevoksede engelske haver og fætre, der bare lige er lidt mere end kun fætre. Den består af dannet etikette i en tidslomme, hvor en enkelt samtale kunne rykke bjerge, og hvor indetrængte følelser må danne grund for skriverier og tankespind i et afsides Øst Rum. Min drømmeverden er lige nu lokaliseret på Mansfield Park.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dine kommentarer er altid balsam for min sjæl. Altid. Tusind tak fordi du tager dig tiden til at skrive dem.

      Og sikke en følsomt fin drømmeverden, du befinder dig i. 'Mansfield Park' har sådan en helt særlig stemning, og samtidig er den så nedtonet. Så tavs og så sigende på samme tid. Jeg elsker det, og det lyder det også til, at du gør.

      Slet
  8. Kan kun tilslutte mig de andre her på siden...Man bliver helt varm om hjertet af dine ord og får lyst til at gribe ud efter nærmeste bog og fordybe sig i de fantastiske og eventyrlige universer fra bøgernes verden. Denne tirsdag drømmer jeg mig til Westeros - længes sådan efter gamle borge, mennesker og væsner så onde som aldrig før, intriger, og helte der trodser alverdens modgang...Hvis bare ham George R.R. Martin kunne skynde sig lidt med næste bog! I virkeligheden sidder jeg fast i en verden af faktioner og teenage kærlighed i Divergent universet ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Tanken om at inspirere læselyst er da det fineste i verden. Jeg håber, du fandt en bog i din nærhed, som du kunne forsvinde ind i!

      Og åh. Det er så forfærdeligt, når man venter på mere fra en serie. Det er flere år siden, jeg har prøvet det, men nøj hvor er det frustrerende! Man vil jo bare tilbage i det univers, man elsker. Det er da godt, du har 'Divergent' at fordrive tiden med ;)

      Slet
  9. Du siger det så smukt. Hvis du nogensinde skriver en bog, så køber jeg den straks!

    SvarSlet
  10. Så smukt skrevet, Rikke - og jeg elsker dine billeder.

    SvarSlet
  11. Åh, så vidunderligt fint og drømmeskabende, kære Rikke! Du fanger så præcist de følelser og drømme, der udgør hele grundlaget for hvorfor vi læser - at leve i en anden verden, og tage på eventyr med Plys eller Lyra. Her midt i en ekstremt travl arbejdsperiode gav du mig glædestårer i øjnene og tanker om fjerne, mystiske lande, som jeg kan rejse til når som helst jeg vil.

    Tak.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dine ord er den største ros i verden. Jeg håber, du snart finder tiden til en lille ordrejse, på tværs af arbejde og travlhed.

      <3. Det var det mindste.

      Slet
  12. Fantastisk smukke ord, jeg er helt paf!
    /tina

    SvarSlet
  13. Åh Rikke, hvor er det fint. Det var som et vindue ind i dit hoved, det var helt fortryllende. Jeg er uden ord.
    Og sikke helt og aldeles fantastiske billeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er en engel. Tusind tak for dine søde ord.

      Slet
  14. Er det et kort i ramme til væg? I så fald, hvor har du købt det? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det nemlig! Jeg har købt det tilbage i 2011 på Allposters.dk :)

      Slet
  15. Det var dog et vidunderligt indlæg, jeg skal straks ud og sætte gang i kedlen så den kan boble lystigt. Hold nu op hvor er det fantastisk skrevet.

    SvarSlet